Fem fejl, når du øver værtsrollen, og hvordan du undgår dem

Den mest almindelige fejl, jeg ser på holdet, er at deltagerne forsøger at huske hver eneste sætning ord for ord. Det virker trygt hjemme ved køkkenbordet, men i studiet tager nerverne ofte det første ord, og så falder resten af sætningen sammen. Blikket flakker, stemmen bliver flad, og det lyder som oplæsning af noget, du ikke selv tror på.

Prøv i stedet at forstå manuskriptet som en række tanker. Hver sætning har en pointe, og den pointe kan du sige med egne ord, hvis du skal. Når du kender rækkefølgen af pointerne, kan du kigge ned, finde dit sted og kigge op igen uden panik.

I vores forløb øver vi det med korte afsnit, hvor du først læser højt, derefter fortæller det frit og til sidst blander de to måder. Det giver en fremtoning, der lyder forberedt, men ikke indlært.

• Understreg pointen i hver sætning
• Øv med egne ord, før du læser højt
• Kig op ved punktummer, ikke midt i sætningen

Nervøse værter speeder op. Det mærker du ikke selv, fordi tiden føles længere, når alle kigger på dig, men for seeren lyder det som om, du vil af med teksten så hurtigt som muligt. Resultatet er, at gæsten ikke når at svare, og at vigtige oplysninger drukner.

Et enkelt greb er at lægge små pauser ind, hvor du alligevel trækker vejret. Skriv et skråstreg i manuskriptet ved de steder, hvor du holder en kort pause, og øv dig på at holde den, til du kan tælle til to i hovedet.

Optag dig selv på telefonen og lyt uden at se billedet. Du hører straks, hvor tempoet løber løbsk. De fleste kan rette det inden for få øvegange, når de først har hørt det med egne ører.

Når du er optaget af dit eget oplæg, bliver samtalen med gæsten let en afkrydsning af spørgsmål. Du stiller det næste spørgsmål, mens gæsten stadig er midt i et svar, eller du hører slet ikke efter, fordi du tænker på, hvad der står på næste linje.

En vært, der lytter, får bedre samtaler. Skriv derfor færre spørgsmål ned og flere stikord. Hvis gæsten nævner noget interessant, må du gerne følge op på det, så længe køreplanen tillader det. Det kræver, at du kender tidsrammen og tør afvige lidt.

Vi øver det i par: den ene er vært, den anden er gæst, og værten må kun stille det næste spørgsmål, når hun har gentaget en del af svaret i sine egne ord.

• Skriv stikord frem for hele spørgsmål
• Gentag en del af gæstens svar
• Hold øje med uret, men ikke hele tiden

Kameraets linse virker unaturlig at kigge på. Derfor kigger mange i stedet på skærmen, ned på papiret eller ind i rummet, og det giver et blik, der virker usikkert. Seeren oplever, at du ikke taler til dem.

Aftal på forhånd, hvilket kamera der er dit hovedkamera, og find det røde lys eller tallet på kameraet. Når lyset tændes, er det dit mål. I vores studie øver vi et par minutter med at flytte blikket roligt mellem papir og linse, så bevægelsen bliver glidende.

Ved samtaler med gæster gælder en anden regel: kig på gæsten, når hun taler, og først på kameraet, når du henvender dig til seeren. Det kræver øvelse, men det kan lære sig.

Mange kommer direkte fra bilen eller arbejdet og går i gang uden at have talt højt i flere timer. Stemmen er kold, kæben stram og skuldrene oppe ved ørerne. De første minutter bliver derefter dårlige, og man når aldrig helt at indhente dem.

Giv dig selv fem minutter før optagelsen. Gå en tur rundt i studiet, ryst skuldrene, gaben bevidst og sig en tungebrækker langsomt. Læs første afsnit af manuskriptet højt to gange for dig selv, gerne i et hjørne, hvor ingen hører dig.

Det lyder småt, men det er ofte forskellen mellem en vært, der finder roen efter ti sekunder, og en, der bruger hele optagelsen på at komme ind i den.

• Rystøvelse for skuldre og arme
• Tungebrækker i langsomt tempo
• Første afsnit højt to gange

Fejl er ikke et tegn på, at du ikke egner dig. Alle, der står foran et kamera for første gang, gør nogle af dem. Det vigtige er, at du opdager dem og får et konkret værktøj til hver.

Efter hver øvelse på holdet ser vi optagelsen sammen og vælger én ting at arbejde med næste gang. Ikke ti. Én. Det gør forbedringen synlig og holder motivationen oppe, også for dem, der er nervøse.

Du kan gøre det samme hjemme: optag tre minutter, se dem igennem én gang, og noter kun det, du vil ændre. Gentag dagen efter, og du vil mærke, at tempo, blik og lytning begynder at falde på plads.